Fra sommerskriveferien 2017

Fra sommerskriveferien 2017

HUF blev dannet i 2005 af fire entusiastiske unge med det formål at række ud til andre unge landet over og inspirere og støtte dem i deres proces med at blive bedre forfattere. Foreningen er siden vokset til 100 medlemmer fordelt over hele landet, og vi står i dag for et væld af spændende tilbud og aktiviteter.

HUF arrangerer hvert år både caféarrangementer, et årligt skrivekursus med professionelle undervisere og oplægsholdere, skriveferier og skriveweekender, afholder sociale arrangementer hvor du kan møde andre forfattere og danne responsgrupper og udgiver medlemsbladet Skrivelyst.

Derudover udgiver vi regelmæssigt større tekstsamlinger, der sælges her via vores hjemmeside. Alle bidrag til samlingerne er skrevet af foreningens egne medlemmer og udvalgt af en kvalificeret redaktion.

Meget af vores kommunikation i foreningen foregår desuden på vores facebookgruppe for medlemmer, hvor alle vores interne events og initiativer bliver slået op, samt på vores åbne facebookside, hvor alle der interesserer sig for foreningen kan følge med og blive opdateret omkring vores events og bedrifter.

Foreningen er for dig der har en forfatterdrøm i maven. Du behøver ikke have deltaget i så meget som en novellekonkurrence, for at deltage i fællesskabet. I HUF hjælper vi hinanden med at opnå vores forfatterdrømme, store som små. 

 


Hvorfor skrive alene?
— Saynab Dahir