Jeg glæder mig allerede til næste års sommerskriveferie!

Af Jeanette R. Larsen.

En introverts førstehåndsoplevelse af planlægningen og udførelsen af HUFs sommerferieskriveferien 2024, i eventyrformat.

Første gang jeg hørte om HUFs tradition med Sommerskriveferie var i juli 2023, da jeg næsten lige var blevet medlem af Håbefulde Unge Forfattere. Jeg ville gerne med, og prøve hvordan et sådan skriveophold ville være, men jeg var begravet i flyttekasser og kunne derfor ikke.

Sommeren blev afløst af efteråret - De mange flyttekasser kom ud på en køretur til en anden by, hvor de blev tømt og efterfølgende sendt op på loftet. Der kan de nemlig ikke begrave nogen. Vinterkulden kom, og kasserne med julepynt blev hentet ned, for julepynten har sin helt egen særlige magi der kan varme et hvert hjem op i vintermånederne.
Kun de tomme flyttekasser blev tilbage indtil det nye år, hvor julekasserne kom tilbage med usædvanligt nyt; eftersigne skulle deres introvert af en ejer pludselig være blevet mere ekstrovert-agtig.
Det var rigtigt nok, men det er en udfordrende overgang at gå fra introvert til ekstrovert, selvom jeg hen over vinteren var halvvejs i overgangsfasen. Så da Sofie, en februardag, skrev et opslag inde på facebook hvor hun inviterede os HUFer til at deltage i sommerskriveferiemødet samme aften, sprang jeg tøvende til.

Det foregik over Discord, og mødet gav mulighed for at få svar på evt. spørgsmål som hvilke forventninger fra de andre deltager, der ville være til én under opholdet. Samt chancen for at få medindflydelse på planlægningen af ferien. Som en ekstra bonus for mig, kunne jeg også snydestarte med at lære de andre HUFer bedre at kende. De var søde, og de fik skriveopholdet til at lyde som en ferie uden de slemme sociale forventninger som min indre introvert frygtede. Som de sagde gik ferien jo først og fremmest ud på at skrive, og hvis man havde lyst til at være social ville det være mulighed for det. Alle deltagerne var jo selv med netop for at få skrevet, og for at sparre med nogle ligesindede som ikke bliver skræmt af ens google-historik. Social-arrangementerne var blot en bonus, og festen midt på ugen var ment som en lille underholdende afledning fra skriverierne, og så vi kunne lære hinanden bedre at kende.Imens vi snakkede om festen blev de tidligere års stoledans nævnt, og det fik opkaldet til at ekko af latter. Dén energi elskede jeg, og inden mødet var slut, havde jeg meldt mig som medarrangør.

Der fulgte en tid med et onlinemøde ca. en gang om måneden med diverse planlægningssamtaler, hvor der blev aftalt billetpriser, billetantal, husalfetjanser, madplan, festtema og starts & slutsdato for ferien.
Før jeg vidste af det, bankede sommeren på døren og det var tid til at mødes med alle disse skriveglade mennesker In Real Life. Tasken med bøgerne (lidt læsestof er bare et must!), min bærbar og skrivesnacks til turen stod klar, men jeg stod som stivfrossen. Tanken om at skulle være social i en hel uge med en stor gruppe mennesker, fik mig til at overveje om jeg i virkeligheden bare skulle blive hjemme. Så kunne jeg jo også få stoppet flyttekassernes angreb mod julekasserne oppe på loftet. Men min kæreste rystede opgivende på hovedet af mig og sagde, at det var min indre introvert der bare kom med undskyldninger, og at jeg alligevel ikke ville bruge tiden på at rydde op på loftet (Det havde han nu ret i – der er alt for mange trappetrin derop, måske til november) Så som en god (wanna be) ekstrovert og tog jeg afsted. Opholdet blev afholdt i Karup på en efterskole omgivet af natur - Perfekt område til at strække benene i mellem tasteslagene. Min taske efterlod jeg i det værelse som skulle være mit under opholdet, og så gik jeg ud for at møde de andre HUFer. De sad på græsset for at slikke solskin og hilste mig med et smil. Inden jeg vidste af det, havde de fået mig involveret i samtalen, og jeg glemte at være nervøs.
På en eller anden måde ændrede tiden sig, og der var ikke nok timer i døgnet imens vi var der. Vores samtaler om vores historier, fremtidsdrømme, madopskrifter, bøger, googlesøgninger, offersten og de mest effektive måder at slå ihjel på (Krimiresearch) gav mig så meget inspiration at jeg på to dage fik skrevet første udkast til en novelle om en forfatter der hjemsøger sit eget værk. Når jeg ikke sad og tastede løs på min bærbar, deltog jeg i de sociale arrangementer der var. F.eks. spillede vi en aften Heroes of Might and Magic 3. En anden aften hørte vi en podcast om en Harry Potter fanfiction med en fransktalende dyne. Og jeg kunne blive ved, men det er allerede et langt skriv, så jeg vil slutte af med: Sommerskriveferierne med de håbefulde unge forfattere er en fantastisk oplevelse!

Selvom jeg i bund og grund nok altid vil være en introvert gemt bag en ekstrovertmaske, så glæder jeg mig meget til næste år, og jeg håber at vi ses.