Back to All Events

HUF Sommerskriveferie 2018


Tilmelding

HUF afholder igen i år en skriveferie til sommer, så sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Sommerskriveferien ligger i år 21.-28. juli (uge 30) og denne gang bliver det på en gård i midtjylland mellem viborg og holstebro.
Der bor katte og tre store hunde på gården, der findes dog steder hvor de ikke kommer og der er også en hundegård hvor hundene kan lukkes ud.

På en sådan skriveferie plejer der ud over en masse skrivning, også at være tid til social hygge som brætspil, gåture og fællessang.
Der er noget for alle så skynd dig at køb din billet. Der er ikke indepladser til alle, men der er som altid også plads til at slå telt op udenfor.

Vi skal være på en gård med masser af plads. Der vil være et stillerum til at skrive i, et hyggerum til spil, sang, m.m., samt en spisesal. Stranden ligger ikke lige om hjørnet, men der er skøn natur og en å i nærheden, som man kan bade i. Derudover har vi flere biler til rådighed, så en udflugt til en badesø eller til stranden kan også arrangeres.

Hvis du vil sove indendørs (der er 11 pladser plus 2 pladser i campingvogn), kan du låne dyne og pude, men du skal selv medbringe sengelinned. Håndklæder skal også medbringes hjemmefra. For de seje huffere, er der også masser af plads til at slå telte op. Der er lige nu sat 11 indepladser, 2 pladser i campingvogn samt 6 udepladser til salg - hvis interessen er der, kan flere end 6 sove ude. Teltet skal du selv medbringe!

Vores søde madmor, Regina, står for menuen, som er vegetarisk og lækker. Alle har dog en husalfedag, hvor de hjælper til i køkkenet. Indkøb af personlige snacks og drikkevarer kan også ordnes med en lille køretur.

Ankomst lørdag den 21. juli fra kl. 13. Afgang lørdag den 28. juli omkring kl. 13.


Tilmelding

sommer.jpg
Earlier Event: July 1
HUF inspirationstur til Sofia