Bryd din comfort zone af Bjarke Schjødt Larsen

bjarke.JPG

Bjarke Schjødt Larsen

Bjarke har en cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet, og er uddannet fra Forfatterskolen i Børnelitteratur (2012-2014). Bjarke er medstifter af HUF og er i dag udgivet forfatter og underviser.

Bryd din comfort zone

Skriv i flere målgrupper og genre

Jeg har altid drømt om at blive udgivet. Derfor har jeg også altid skrevet. Lange bøger, young adult, gerne-fantasy eller horror. Minimum 50.000 ord, for det skulle sådan en bog være. Det havde jeg jo lært. Det var en dejlig tid fyldt med afslag og pseudo-udmeldinger. De historier, jeg ville fortælle, passede bare ikke med den målgruppe.

Jeg blev ved. Omskrivninger, genskrivninger, nyskrivninger. Og bunken med afslag voksede. Indtil jeg fik en udfordring: Skriv en bog til de 9-12 årige. Til drenge, der ikke gider læse. Det var en udfordring, og jeg er ikke kendt for at trække på skuldrene af den slags.

Det er jeg glad for i dag. Det blev til min første roman City Surfer. En kort men umådelig smuk sag om trainsurfere, at være et produkt af sit miljø og om at tage konsekvenserne af det, man laver. Det lyder af ufatteligt meget, når jeg bagefterfortæller, at manus kun var 30 sider langt. Det var ikke meget. Det var præcis nok. Det var perfekt. Og historien kørte derudad. Ret skal være ret. City Surfer kunne have været en lang young adult-roman om præcis de samme emner. Det tror jeg bare ikke ville have været nær så effektfuldt. Og derfor vil jeg slå i bordet for, at du overvejer at skifte målgruppe. Eller genre. Det kan være, at din historie kommer til at passe mere perfekt ind i den nye målgruppe. Det kan være, at det er dét, der gør, at du bliver udgivet!

City surfer.jpg

Hvorfor er det en god ide?

Som jeg var inde på, tvinger andre målgrupper os til at tænke anderledes over vores historier. Da jeg startede med at skrive, fortalte jeg for mig selv og tænkte automatisk, at når jeg syntes, det var fantastisk spændende, så måtte andre da også gøre det? Sådan fungerer det ikke.

Ved pludselig at skulle forholde sig til en målgruppe, der ikke er den, du selv er en del af, kommer du til at tænke over dette. Hvad interesserer de 9-12 årige? Hvad fanger læsesvages interesse? Hvad gider piger at læse om?

De spørgsmål kan hjælpe en til at blive en bedre forfatter, fordi man pludselig løsriver sig fra sin bog. Den handler ikke længere om en selv, den handler om læseren. Og det lærer man, når læseren kommer længere væk fra en selv.

Samtidig kan det være, at du bare altid har fået ideer til fx 9-12 årige – det havde jeg åbenbart. Og mange af de manuskripter, jeg havde troet skulle være til young adult-markedet, De Dødes Cirkus og Jeg er Frankenstein, har i dag fået et pænt og lækkert liv i den anden målgruppe – der klæder dem meget bedre!

Samtidig fik jeg i foråret ’17 udgivet min første young adult-roman, Standby. Jeg ved ikke, om det er på grund af alt det, jeg lærte ved at gå den her anden vej, men jeg kan godt lide at tro, at det er derfor.

ghost 1.jpg
ghost 2.jpg
standbyforside.jpg

Hvordan gør man?

Du vil gerne prøve. Fedt! Det er altid godt at udfordre sig selv; det kan kun gøre en til en bedre forfatter! Men hvad gør man lige, når man nu ikke har set sådan en bog, siden man selv var barn, og faktisk kun kan huske Mads og Mette?

Læs bøgerne

Hvordan ser en kort bog egentlig ud? Hvordan er deres opbygning? Hvor lange er kapitlerne? Der findes en masse svar. Mit bedste råd er at gå på biblioteket og selv se efter. Det er altid federe at få en hands on-oplevelse med den slags ting. Så kan man også bedre se, hvor forskellige de egentlig er, og måske sætte gang i ens kreative proces allerede her.
Du kan også overveje, om bøgerne er illustrerede, og hvad det gør ved historien – hvilke scener er illustrerede?

Skal du selv gå efter sådan nogle scener i din historie? Hvor meget snak er der i forhold til handling? Alt det lærer du ved at læse bøgerne. Samtidig får du en ide om, hvad der er på markedet, så du ikke bare gentager, hvad en anden allerede har skrevet.

bjarkeSL1.jpg
bjarkeSL2.jpg

Tæl ord

Og nu bliver det lidt kedeligt. En bogside ser markant anderledes ud end en word-side. Du skal ikke prøve at få dine word-sider til at ligne bogsider, det er forlagets job. Men derfor kan det stadig være en god ide at vide, hvor mange ord eller tegn, der er på en side. Hvor mange ord er et kapitel? Og hvor lang er bogen i alt?

Ved at tælle dette får man en hurtig guide til, hvor lang ens bog kan være, og hvilke rammer man skal passe ind under. Enkelte forlag er så søde at have guides til dette, men ellers er det bare selv at finde oplysningerne på den hårde måde. Har du en gang talt ord i en bog, sidder det så til gengæld også fast. Og jeg kan mærke i min krop, at jeg nu har en helt instinktiv fornemmelse for, hvor lange mine kapitler skal være.

Leg bytteleg med målgrupper

Nu er alt det kedelige overstået. Nu kommer vi til det sjove: ideer! Hvad kan man i sådan en bog, som du gerne vil skrive?

Mit svar vil altid være, at man kan alt, bare man er bevidst om målgruppe og genre. Børn finder ikke en gyser, medmindre de gerne vil blive bange, så du kan virkelig smøre tykt på. Skriver du en splatter, kan du sagtens lade blodet flyde! Børn kan sagtens afkode det, og de ved også godt, hvornår de skal stoppe med at læse, hvis det bliver for meget. Det er kun os voksne,
der pylrer.

Min nye serie GHOST er en superhelte-film som bog. Uden ironi, uden at gøre grin med genren.
Danny er tyv, hans far er i fængsel for en forbrydelse, som Danny ved, at han ikke har begået. Danny får fat i en dragt, der giver ham superkræfter … Der er svære spørgsmål og alt det, vi elsker i superhelte-filmene. For børn kan sagtens finde ud af det!

Det samme med De Dødes Cirkus – det er hardcore gys og gru, og jeg har kun hørt positivt fra
mine læsere. Og den ramte lige plet oveni Killer Clowns-bølgen; alle vidste, hvad de var, og ville se mere til uhyggelige klovne – der var bare ikke noget børnelitteratur på området. Det er der nu!

Børn elsker, hvad der rører sig i vores verden. Det er også derfor der lige har været en zombie-bølge i børnelitteraturen. Den kan vi takke The Walking Dead for.

 

Men det er jo bare en lille bog...

Den sætning har jeg hørt et par gange i min tid som forfatter. Gerne fra andre håbefulde forfattere, der selv sidder og bakser med deres store young adult-fantasyroman.

I starten gjorde det lidt ondt. Havde jeg snydt i et eller andet? Var det nemmere at skrive en ”lille bog”? Havde jeg forbrudt mig mod mit ønske om at skrive ”rigtige bøger”?

Og så gik det op for mig.

De så bøgerne ud fra den målgruppe, de selv sad med. Og der var bøgerne for små, helt klart. De var til de 9-12 årige, ikke young adult. Og det havde de ikke lært at se igennem endnu.

Mine bøger var udgivet. De passede til målgruppen – der virkelig har taget dem til sig. Jeg har en fest med endelig at skrive de bøger, der passer til mine historier. Det er ikke forkert. Der er ikke kun én type bøger. Der er mange. Og forskellige målgrupper. Der er ingen, der siger, at du skal holde dig til én!

For kan vi skelne mellem dem, og de historier vi fortæller, så er vi nået langt som forfattere.

Så gå på opdagelse og hav det sjovt med det du skriver!

bjarke.png