En ny hjemmeside bliver til

Det skete desværre således, at tiden og evnerne i HUF løb fra den gamle hjemmeside. Mange ihærdige timer blev lagt i at opretholde aktiviteten og aktualiteten af det gamle HUF.dk, men skønt de mange ihærdige kræfter, måtte man ofte se ihærdigheden falde kort for målet. Og således er hjemmesiden støvet til, i en grad hvor der burde udløses fanfare, for hver gang en ny huffer fandt siden og lykkedes med at tilmelde sig foreningen, eller en udefrakommen købte en samling.

Derfor samlede den handlekraftige generalforsamling HUF anno 2017, sig om en beslutning for at etablere en ny hjemmeside. Og her har du resultatet.

Den nye hjemmesides fokus er først og fremmest at være et pænere og mere simpelt ansigt ud ad til for HUF, og herved et reelt reklamebanner for foreningen, så endnu flere forfatterspire kan spørge sig selv "hvorfor skrive alene?".

Siden får en mere moderne butik, både så foreningen forsat kan løfte målet om at fremme egne medlemmer og få dem udgivet og eksponeret, men også for at mindske administrationen for de frivillige krafter i HUF, så vi også kan opretholde en høj kvalitet for foreningens medlemmer så vel som venner og støtter af HUF.

Det nye HUF.dk vil være aktuelt med nyheder om foreningens aktiviteter, have en opdateret kalender og på denne blog vil der løbende blive taget emner op eller delt skrivetips for så vel medlemmerne, men også for sidens besøgende og måske kommende medlemmer.

Vi er glade for at kunne byde velkommen til den nye hjemmeside og til danmarks bedste forening for forfatterespirer.

HUF - Hvorfor skrive alene?

 

 

gammel huf.dk.JPG